Teori

Medfølelse er en medfødt og naturlig kvalitet i hjertet, ligesom vågenhed er det for bevidstheden. Vi har alle evnen til at lade hjertet hvile i åbenhed, tillid, medfølelse, ydmyghed og taknemmelighed.

Medfølelsestræning fokuserer på, at du via selvmedfølelse opbygger evnen til at føle større indre tryghed og fred. Du lærer at nære og trøste dig selv som modgift til f.eks. selvkritik og angst. Evnen til medfølelse med sig er forbundet med øget sundhed og velvære, mere nysgerrighed, større følelsesmæssig balance, taknemmelighed, øget indre motivation, vækst og mindre selvoptagethed.

Paul Gilbert har udviklet medfølelsesfokuseret terapi ud fra terapeutiske erfaringer med mennesker, der har været udsat for traumer, svigt og/eller seksuelt misbrug. Mennesker med en sådan livsfortælling indlærer ofte at være selvkritiske og skamme sig over sig selv, hvilket kan resultere i dårligt selvværd, nederlagsfølelse og nedtrykthed. Denne måde at tænke og opfatte sig selv på giver et øget trusselsberedskab, hvor personen er ekstra opmærksom på indre eller ydre trusler. Problemet er oftest ikke at forstå problematikken mentalt, men virkelig at praktisere medfølelse med sig selv og andre. At forstå det i det mentale og ikke kunne praktisere medfølelse, kaldes ”head heart lack”.

De fleste mennesker har gavn af at træne medfølelse. Du behøver ikke have været udsat for voldsomme traumer for at være blevet voksen uden den store evne til at have medfølelse med dig selv. Vi har ganske enkelt ikke lært det.

Medfølelsesfokuseret terapi tager udgangspunkt i en bred vifte af områder, bl.a. evolutionspsykologi, hjerneforskning, tilknytningsteori, kognitive og adfærdsfokuserede tilgange og den buddhistiske praksis med at træne medfølelse kaldet Metta.